Din bedømmelse
Log ind først
På tur med Børn i byen klubben
Vi tog på tur over et par dage og lod medlemskortet bestemme ruten. Og det var ganske hyggeligt, både for børn og voksne. Og såmænd også for pengepungen

Første stop var Planetariet (hvor medlemskabet giver gratis entré for et barn i følge med en voksen).
Hmm, en film der går både til en femårig og en otteårig? Valget faldt på ”Hvaler og Delfiner”, en fin og imponerende naturfilm med introduktion til en mængde forskellige hvaler og delfiner. En sekvens, hvor delfinerne helt tydeligt leger sammen og puffer rundt i vandet med et stykke tang, imponerede begge børn. Ligeledes fængede Planetariets indledende formidling af den aktuelle nattehimmel. Vi fik snakket meget om planeter og stjerner efterfølgende.
Et par dage efter besøget i Planetariet, var vi på farten igen. Denne dag hentede vi intro-gaven hos molo i Illum, som for vores vedkommende var et sengesæt i de flotteste klare regnbue-farver. Vi havde valgt voksenstørrelse til den femåriges store dyne, men du kan også få Velkommen i Klubben-sengesættet i både baby- og juniorstørrelse.
De søde ekspedienter og et stort udvalg af vinterovertøj, gjorde at vi blev hængende lidt hos molo.
Videre til Pif Paf Puf, også i Illum (10% rabat for medlemmer), hvor legetøjet regerer fra gulv til loft. Det er nemt hurtigt at danne sig et overblik over udvalget og i hjørnet for de helt små, er der god gulvplads til barnevognen. Vi kiggede mest på udstyr til legekøkkenet derhjemme. Her er sjovt udvalg, god kvalitet, og det er svært ikke at gå helt amok i dimser og figurer og udstyr.
Venlige Noel i Pif Paf Puf oplyser dog, at butikken lukker i Illum i januar 2012, så husk, at Pif Paf Puf også har butik i Nordre Frihavnsgade, hvor du naturligvis også får rabat.
Vi nåede ikke forbi Benetton i Illum (her er medlemsrabatten 10%), for maven knurrede, så vi susede mod en frokost på Bio Mio (hvor der gives 10% rabat til medlemmer).
Uhm, det var godt! En kæmpe enorm tallerken med brød, salat, tomat, gulerod, løg, hummus, rød pesto, gedeost (BioSandwich Vegi) med nok til både barnet og den voksne og mere til. Grøden, som barnet ellers havde valgt, med masser af frugt og sirup blev i stedet vores dessert. Vi hyggede og læste historie i børnehjørnet i stearinlys-skær, så det var svært at komme derfra igen.
Og hvad fik vi så ud af at vise klub-kortet rundt omkring i byen?
Planetariet: Én gratis børnebillet pr. betalende voksen. Dvs. de to voksne på klubkortet kan tilsammen tage to børn med gratis (normalpris 85 kr. pr. børnebillet).
Husk, at Planetariet desuden reklamerer med halv pris ved næste besøg, så gem din betalte voksenbillet til næste gang I skal i Planetariet.
molo: Et gratis sengesæt = 499 kr.
Pif Paf Puf: Vi endte med kun at købe ganske lidt til legekøkkenet, så besparelsen ved dette besøg var på få kroner. Men vi kommer helt sikkert igen op til fødselsdage og jul, hvor de sparede kroner er mange flere. Du sparer 10% hos Pif Paf Puf i Illum. I butikken i Nordre Frihavnsgade sparer du 15%.
Bio Mio: Sandwich, grød, hindbærbrus, vand og kaffe blev i alt 240 kr. Vi betalte 216 og sparede dermed 24 kr. Lidt har også ret!
Næste tur går til Statens Museum for Kunst, hvor børnene har gratis adgang til værkstedet den 1. søndag i hver måned.
Og så skal vi huske at bestille billetter til Buster filmfestival, vi skal en tur i Anemoneteatret, måske nå en biograffilm i november eller december, en dagstur til Holmegaard ved Næstved og så også liiige…
Tjek alle medlemsfordele i Børn i Byen klubben her.
37 kommentarer
Hvis jeg blev medlem:
1) Jeg ville stå først i køen til alle de gode lagersalg - både dem til børnene og dem til mor :-)
2) jeg ville benytte mig af rabatterne fx som nu til Buster filmfestival
3) jeg ville benytte gavekortet til Hemleys til gode julegaver, de har nemlig noget fedt og anderledes (end BR) legetøj
4) helt klart en tur i Planetariet, det er en af de ting ungerne elsker men der går for lang tid imellem synes de
5)Statens Museum for Kunst børneværkstedet er også et besøg værd, vi kommer altid hjem med et par gode kunstværker til værelset eller til gave til bedsteforældrene
6) Forære min søde kusine som lige er blevet gravid et eksemplar af Tænks guide købt med rabat
----- jeg kunne blive ved
kh
Jeg bruger mit kort til at få billigere/gratis adgang til fx Baby og småbørnsmesse samt arrangementer for klubben.
Jeg holder også øje med lagersalgene, men de har indtil videre ikke passet så godt ind i kalenderen.
De andre brugeres anmelder læser jeg gerne for at få en idé om, om det er noget for mig.
Når min datter bliver lidt ældre vil jeg bruge medlemskabet til at få rabat på flere oplevelser fx tur i Planetariet.
bruger det primært til lagersalg og give-aways
Jeg bruger mit kort, når jeg skal ind lidt før andre til alle de fine lagersalg. Har brugt det sidste år til CPH moda og skal også derhen i år.
Jeg er endnu ikke medlem, men melder mig ind når jeg går på barsel om en måneds tid, så jeg kan udnytte alle de mange gode tilbud optimalt. Jeg glæder mig til at finde ud af hvad jeg kommer til at udnytte mest: børnearrangementerne med min søn eller lagersalg med tøj til ungerne...
jeg ville bruge det til at give mine børn lidt ekstra godt af alt det gode man kan være heldig at finde til lagersalgene. syntes nogen gange det kan være så dyrt i butikkerne. så ville jeg self benytte mig af de tilbud børn i byen tilbyder som jeg syntes der er rigtig mange af. Og det ville bare gøre med rabatten, at der ville være plads til lidt ekstra aktivitets besøg i løbet at månederne..;o)
tak for de gode nyhedsbreve i sender ud...
Vil bruge det til kulturelle oplevelser f.eks. teater og Planetariet, og så skal der besøges en del lagersalg, naturligvis.
Krydser fingre;)
Jeg har mest brugt mit kort til lagersalg og rabat i diverse internetbutikker ;-) Jeg har planer om at skulle ind på planetariumet sammen med min familie i nærmeste fremtid.
Jeg bruger det skønne kort til lagersalg, oplevelser, rabatter i tøjbutikker, osv, det er skønt med sådan et kort :-)
Hej nyt medlemskab ville hel klart blive brugt med stor glæde til lagersalg. Begynde at bruge fordelene de forskellige steder og komme ud og afsted på oplevelser sammen med familien:-))
Venter spændt....................
Jeg nyder at få nyhedsbrevet,og ville blive super glad,hvis jeg vandt et medlemsskab.Jeg har 3 små drenge,så medlemsskabet ville blive flittigt brugt
Åh ville sådan ønske at jeg vandt et kort, til mig om mine to drenge :)
Så ville jeg kunne tage på kulturelle oplevelser med dem , som jeg ikke kommer så tit !
Og lagerslag hvis jeg skulle få lidt tid til mig selv :)
Tusind tak for en super inspirerende side, som jeg bruger dagligt :)
Jeg bruger mit medlemsskab til VIP adgang til lagersalg, rabatter på entreer og billetter til børneteater. Det er så fedt at blive overrasket over at man også HÉR får gratis entré eller kan spise billigt osv. Skønt!
Bruger det primært til at komme til lagersalg hos Norlie og By Groth - men ikke mindst giver det mig også oplevelser med mine børn.
Vi har lige brugt det på en rigtig god tur til Statens Museum for kunst, hvor vores to børn havde fri adgang til værkstederne. De nød det i fulde drag, og der kom nogle flotte resultater ud af det.
Jeg har været trofast medlem af børn i byen nærmest fra dag et af, jeg har anbefalet klubben til rigtig mange veninder i mødregrupper osv. Primært bruger jeg kortet til VIP adgang til lagersalg til ungerne, jeg har også været til foredrag og andre oplevelser med familien, klubben giver adgang til rigtig mange gode aktiviteter som jeg ikke engang vidste fandtes.. Tusin tak til børn i byen fordi i har ladet aktiviteterne komme nemmere til vores familie igennem de sidste 4 år :-)
Jeg bruger primært kortet på nettet, men jeg drømmer om at komme til lagersalg lidt før andre med klubkortet - desværre har det endnu ikke kunnet passes ind i kalenderen. Jeg tror, at man får allermest ud af kortet, når man er på barsel.
Jeg er medlem på 3. år nu, og har brugt kortet flittigt ifbm. VIP-lagersalg, Babymessen, Cph Moda og div. klub events ;-)
Jeg er super glad for mit medlemsskab, og reklamerer også meget for BIB til alle de med-mødre jeg kender via diverse kanaler ;-)
Jeg har tre små piger jeg går hjemme med så kortet ville nok mest blive brugt til at få nogle oplevelser med dem til nedsat pris da vi ellers mest gør os i gratis oplevelser og en lille smule tøj kunne man nok altid bruge ;-)
Jeg bruger mit VIP kort til at komme til før-lagersalg og til babybio, hvor du kan tage en ven med gratis.
Jeg håber SÅ meget at medlemskabet kunne blive mit :-) Jeg bor midt inde i byen, og ved at jeg ville komme til at gøre brug af rigtig mange arrangementer det kommende år, hvor jeg er på barsel. Lige nu er jeg særligt interesseret i alle de kommende lagersalg og alle jeres gode anbefalinger!
Min ældste datter er snart to og ved at være stor nok til at benytte nogle af de gode Børn I Byen-tilbud som Buster-festival og børneteater. Hun har en lillesøster på fire måneder, som er ved at øve sig i at spise grød, og det åbner snart nogle muligheder for, at jeg kan få lidt alenetid med min førstefødte, mens faderen tager sig af babyen. Jeg tror, hun ville nyde at dele sin debut i teater eller bio med KUN sin mor eller far, for det er ikke altid nemt at skulle dele sine forældre, imens man gennemgår den store udvikling, hun gør for tiden. Jeg ville elske at bruge noget af min barsel på at komme i VIP-kø til lagersalg, for med to små børn på én su er vi nødt til at spare, hvor vi kan! Jeg har også altid ønsket mig at komme i BabyBio, og med et Børn I Byen-medlemsskab ville der måske blive råd til det.
Jeg bruger mit kort til at få billigere/gratis adgang til messer fx Baby og småbørnsmesse, CPH Moda messe m.m.
Jeg holder også øje med lagersalgene og kommer ind på Børn i byen VIP tider.
Jeg får rabat på flere oplevelser fx Planetariet, værkstedet på Statens Museet for Kunst, børnejazz koncerter m.m.
Jeg bruger hovedsaglig mit kort til at få gratis adgang til CPH Moda messe og diverse lagersalg. Har også været til klubarrangementer og ønsker mig en forlængelse af medlemskabet som udløber præcis nu :-)
Det er første gang jeg har haft et "bonus"-kort der har givet så meget værdi. Og det er på trods af at jeg ikke har brugt det i den grad jeg havde håbet. Jeg kom på Baby og småbørnsmesse og forventer også at nå at komme på Planetariet.
Alt har været en bonus, for alene med de gaver man fik ved indmelding, har jeg jo sparet penge.
Jeg får uhyggelig meget spammail, men mails fra børn i byen bliver nøje læst, og der er altid et arrangement, som lyder super interessant.
Indtil videre tak for et fantastisk medlemskab.
Jeg vil da helt sikkert bruge det til at give mine børn flere sjove oplevelser.
Synes det er fantastiks inspiration, at læse jeres tips til forskellige oplevelser og events! ;0)
Jeg har brugt mit kort til at få rabat på mine 10 turs kort til Pushymums som er helt fantastisk barnevogns motion til glæde for mor og barn så vel som far som får en kone med bedre kondi og mere overskud!
og så fik jeg jo et fedt sæt sengetøj fra molo i velkomstgave og massere af "gavekort" til lækre net butikker! kom kom meld jer ind hvis I ikke allerede er medlemmer
Jeg har brugt mit medlemskab til diverse lagersalg, messer, klub events, Buster billetter og sikkert en hel del mere :-)
Jeg er rigtig glad for siden & klubben og bliver meget inspireret til aktiviteter med ungerne :-)
Jeg elsker at spare penge og finde på anderledes oplevelser for mine børn. Børn i byen giver mig mange gode hints til arrangementer, jeg ikke ellers ville have hørt om.
bruger det mest til alle de dejlige lagersalg samt til særlige klubtilbud holmegårds parken ,super flying kids osv.
Jeg har tidligere brugt mit medlemsskab til at få VIP-adgang til lagersalg. Hvilken luksus. Men derudover bliver jeg i det daglige meget inspireret til aktiviteter med mine skønne piger. Af hjertet TAK for at BiB er i mit liv. Æææææææææælsgor Jer ;)










For 8 måneder siden af Iman Maafri
Jeg bruger mit kort til VIP indgang ved lagersalg og regner med at skulle bruge det til designers forum og cph moda...