Børn i byen prisen : Stem og vind flotte præmier

Din bedømmelse

Log ind først

Alle mødre ønsker det bedste for deres døtre, men hvordan gør man?

Marianne Eilenberger har med sin nyeste bog "Datterselskabet - Giv din datter selvtillid og styrke", skrevet en meget relevant og vedkommende bog om det at være pige i 00’erne


Hvad enten du er mor til en 4-årig prinsesse i tylskørt, en 11-årig pige, der fyrer den af som popstjerne i stuen eller en 15-årig, der fordeler tiden ligeligt mellem spejlet og facebook, så er du i målgruppen for denne bog. 

Bogen handler om piger og pigeopdragelse, og om de dilemmaer, de møder i dag. Verden har ændret sig en hel del, siden vi selv var børn, og der er i dag nogle helt andre krav og forventninger til piger og teenagere end tidligere.

Blandt andet har piger i dag flere penge og et meget højere forbrug, end de havde i 70’erne. Og så er der kommet meget fokus på det ydre. Hvor både piger og drenge førhen legede i overalls i praktiske farver og slidstærke materialer, bliver pigerne nu pyntet i strutskørter og opsat hår fra de er helt små. Der er i det hele taget kommet meget fokus på skønhed, bl.a. i kraft af det store flow af reklamer og sociale medier.  Det kan være problematisk, hvis pigerne tror, man skal være smuk som en fotomodel og bruger al deres energi på det i stedet for at lege.

Eilenberger mener, de store krav og forventninger om, hvordan de skal være og se ud, er med til at give dem et lavt selvværd. Derfor handler bogen meget om selvtillid og selvværd – og hvordan børn får det, bl.a. ved at rose, anerkende og lytte til dem.

Tonen i bogen er let og humoristisk, men samtidig tager forfatteren fat på seriøse emner som overvægt hos børn, mobning, farens rolle, sundhed, skole, kønsforskelle, krop og seksualitet og forældres bekymringer.
Bogen bygger på samtaler med folk, der arbejder professionelt med børn – psykologer, psykiatere, forskere og børnehaveledere osv., hvilket gør bogen interessant og troværdig.

Jeg kan varmt anbefale Datterselskabet til alle, der vil blive klogere på deres døtre og det samfund, de vokser op i.

"Datterselskabet" er udkommet på Gads Forlag. Den koster 229 kr.

9 kommentarer

Luise

For 5 måneder siden af Luise Rohde

Uha den lyder sørme lige som en bog for mig... er nemlig mor til en lille "prinsesse" i praktiske retro overalls str 80 og arbejder med yndige tylskørt klædte "primadonnaer" til hverdag:-) så der vil både være viden der kan bruges fagligt og privat :-)

For 5 måneder siden af Iben Stokholm

den vil jeg godt læse:-)

Ânêraq

For 5 måneder siden af Ânêraq Joelsen

Spændende! :o)

Anita

For 5 måneder siden af Anita Falkenberg Klubmedlem

Den står højt på min ønskeseddel til jul. Har to døtre og uha jeg får sved på panden af at tænke på når de bliver teenagere - alle mødre vil jo godt hjælpe deres børn godt på vej. Dejligt med en inspirationsbog for hvordan man tackler evt. Situationer med sine døtre ;0)

pia volder

For 5 måneder siden af pia volder handt

Denne bog kunne jeg godt tænke mig at læse,for forfatteren har fundet et spændende emne.Jeg er selv mor til en datter,som har fundet ud af,at livet ikke altid er helt nemt,også kan det godt være svært som mor at vide hvad man skal gøre i nogle situationer.
En bog jeg bare må læse

For 5 måneder siden af Henriette Schrøder

interessant...gud ved...tænker at den generalt er god hvis teenager findes i huset

Anne

For 5 måneder siden af Anne Waagstein Klubmedlem

Jeg synes det lyder som en yderst relevant bog, der burde være skrevet for længst. Måske man også kan se se egen opdragelse i et nyt og mere kritisk lys? Og måske den burde stå på hylden i vuggestuer og børnehaver? Jeg må bare læse den bog - også selvom jeg ikke vinder den! Venlig hilsen Anne.

For 5 måneder siden af Charlotte Bruun Klubmedlem

Den bog lyder for god til at være sand, så den vil jeg godt læse.
Og bagefter lade den gå på omgang mellem veninderne!

For 3 måneder siden af Carina Schøsler Weidemann

Marianne Eilenberger har med sin nyeste bog "Datterselskabet - Giv din datter selvtillid og styrke", skrevet en meget relevant og vedkommende bog om det at være pige i 00’erne

Skriv en anmeldelse

Log ind her for at skrive en anmeldelse.

Bliv medlem af Klubben


Klubben giver dig rabatter, adgang til VIP lagersalg og gratis entré til særarrangementer.


Fantastisk velkomstpakke!
Værdi 1199 kr.
Bliv Medlem i dag
33,-Pr. md.